Brainer: Touch-følsom RAM

tirs mar 23, 2010 (Rolf)

Den er lidt lusket den her gang. Indrømmet. Og den er god fordi den kommer fra et kuldsejlet projekt vi har overtaget. Den slags projekter er altid spændende, fordi der ofte er en masse følelser med. Nogen er sure. Nogen er skuffede. Nogen føler sig uretfærdigt behandlet. Osv. Alt sammen ret uproduktivt.

Kunsten er altid at dreje fokus over på resultater, kvalitet og fremdrift så projektet kan komme godt i gang igen. Det kan vi snakke længe om, men det bliver en anden gang.

Det interessante 95% færdige printkort her med CPU, RAM, Flash osv. fungerede ”næsten”. Der var lige lidt med softwaren… :-)

En af de uheldige ting var f.eks. at når man ganske blødt (det var ikke nødvendigt at trykke hårdt) holdt en finger (ikke en blyant) et bestemt sted oven på RAM chippen… Ja så væltede hele programmet, displayet hoppede en gang – men fortsatte med at vise billede.

Vi viser lige diagramudsnittet, som ikke siger så meget, men alligevel indeholder hele forklaringen:

Kan du knække den? Hvad var der galt? Altså med kredsløbet!

Vi må tage historien om hvad der var galt med projektet en anden gang, men et citat fra John Ruskin i 1800-et-eller-andet giver nok i virkeligheden essensen:

It is unwise to pay too much, but it is worse to pay too little.

When you pay too much, you lose a little money – that is all.

When you pay too little, you sometimes loose everything, because the thing you bought is not capable of doing the thing you bought it to do.

The common law of business prohibits paying a little and getting a lot – it cannot be done.

If you deal with the lowest bidder, it is well to add something for the risk you run and, if you do that, you will have enough money to pay for something better.

Kom med dit bud i kommentarerne herunder:

Kommentarer (12)

  1. Lars Nissen added on 24. marts 2010

    Måske glemte man lige at lave et nyt symbol da man valgte en kreds med flere banke.

  2. Caspar Facius added on 24. marts 2010

    Benet L1(RFU1) er faktisk BA2. Når fingeren kommer i nærhed ændre benet niveau og Bank Adresse ændre værdi. Det medføre fejlen som opleves.

  3. Egon Sørensen added on 24. marts 2010

    En finger ovenpå chippen vil virke som kondensator – noget som kredsløbet i den grad mangler.

  4. Egon Sørensen added on 24. marts 2010

    Sorry – mente afkobling.
    En kondensator er udemærket til dette, og findes i mange forskellige former og afskygninger.

  5. Stefan Hansen added on 24. marts 2010

    Jeg går ikke ud fra at der mangler afkoblinger – de er sikkert udeladt med vilje for overskuelighedens skyld. Har ikke arbejdet meget med DDR2 men jeg vil antage at BA2 (RFU1, (L1)) mangler et signal, og dermed har vi et ‘svævende’ ben!

  6. Jon Christiansen added on 24. marts 2010

    Det fremgår ikke af diagrammet om clock, address og control signaler er termineret? Hvis det ikke er manglende terminering kunne det være timing(layout) problemer eller en dårlig lodning, men det kan man jo ikke konstaterer ud fra et diagram

  7. Axel Bregnsbo added on 24. marts 2010

    Kan det være at UDQS/#UDQS (og LDQS) skal drives differentielt? Dvs når SDRAM_DQS1 er lav vil RAM’ens UDQS være følsom for koblet støj da niveauet befinder midt i tærskelspændingen.

  8. NV added on 24. marts 2010

    1. Er NC og RFU virkelig ubrugt? Jeg har tidligere oplevet at ben angivet som NC hos en producent var testindgange hos en anden producent, med lignende fejl som følge af udefinerede niveauer.
    2. Hvis on-die termination er aktiveret, vil en 1K modstand på UDQS og LDQS ikke være tilstrækkelig til at sikre en veldefineret lav niveau.

  9. Casper added on 24. marts 2010

    Hmm, det ser da ud til at UDQS og LDQS er differential par, så 1k til GND er da ikke så godt der. ? Specielt ikke hvis der er intern terminering. (Har dog ikke checket datablad)

  10. Mourits Langholz added on 24. marts 2010

    De fire ben RFU1-4 bør forbindes til ground.
    Benene er reserveret til fremtidige adresse linier. Men er måske allerede taget i brug af Micron.

  11. Ole Møller added on 24. marts 2010

    I diagramsymbolet står 64 MB, men MT47H64M16 indeholder 128 MB svarende til 8 M x 16 bit x 8 banke. Bankadresseringen kræver BA[2:0], men BA[2] sidder på ball L1, der i symbolet er RFU (reserved for future use) og uforbundet som Mourits også er inde på. Herefter klarer en finger resten …

  12. peter added on 26. marts 2010

    L1 is not RFU at all but Bank Addess [2] according to datasheet. Should ideally be connected to SDRAM_BA2 signal ,… but left unconnected is a no no.

Hvad mener du?