Løsning: Hvad er det “revolutionerende” apparat?

fre okt 23, 2009 (Anders Enggaard)

Inden du kommer for langt: Se først opgaven!!!

Brainer - billede

Der var et foto af et print med det simple spørgsmål – hvad er det for et “banebrydende” apparat? Og svaret var gættet af rigtig mange – først var Peter Karlsen fra Terma! Godt gået – klap dig selv på skulderen.

Segway – for det var det jo – blev vel ikke helt den store revolution som Dean Kamen præsenterede verdenen for tilbage i December 2001 i en park New York. Jeg husker min skepsis da jeg sad og så ABC News morning show på et hotelværelse i Las Vegas. Amerikanere er fantastiske til at blive smittende begejstrede – det var de også den morgen…

Har du ikke prøvet en Segway, så er Danfoss Universe stedet (hvor billedet også er taget). Der er en “forhindringsbane”, hvor man kan køre en tur. Men den nørdede løsning er jo at bygge en selv – det er der flere der har gjort. Se f.eks. hvor simpelt en flok studerende på 8 uger har kastet den her sammen: http://web.mit.edu/first/segway/

Hvad mener du?