Case: Prototype med højteknologi på 3 måneder!?

ons nov 12, 2008 (Anders Enggaard)

Når teknologierne anvendt til PCB design bliver komplekse er det ofte at kunderne søger vores muligheder for både at tilføje man-power og kompetencer indenfor high-speed PCB design. ”Vores berettigelse er at vi kan bidrage til løsning af avancerede designopgaver – og langt det meste PCB udvikling er i kategorien avanceret. Specielt pga. de til stadighed mere krævende komponenter, som indgår i systemerne”.

Dual DSP board

Vi har netop afsluttet udviklingen af et ret ”tungt” embedded system bestående af et dobbelt TI DSP design (GHz+) med tilhørende DDR2 hukommelse og multiple gigabit links mellem CPU’erne for BK Medical. Det gav mening at køre hardware prototype udviklingen internt hos Axcon for at give BK Medical mulighed for at kunne fokusere på andre vigtige projekter, hvorimod den nødvendige software blev bedst løst i tæt samarbejde med et software team on-site hos BK Medical.

En af de helt store udfordringer i denne type projekt er at nedbringe risikoen og sikre at de hurtige interfaces virker med en høj sikkerhed. I forbindelse med udviklingen af hardware prototypen har der således været stort fokus på ”Signal Integrity” tidligt i designforløbet, hvilket har lønnet sig eftersom de udfordringer der har været i integrationsfasen ikke har haft relation til signalering på printet.

Den første prototype lå på bordet indenfor 2 dages nøjagtighed i forhold til planen givet 3 måneder tidligere. Med den første prototype i hånden havde software-teamet en platform at integrere op mod og ikke mindst opbygge de første prototyper på system niveau.

Fordelen for BK Medical var klar: dels kunne de interne ressourcer fokuseres på de dele af det samlede udviklingsprojekt som var ”core competence” – og dels kunne projektet gennemføres til tiden med knappe interne ressourcer.

Så skulle du være i tvivl, så kan en prototype for et ret avanceret print frembringes på omkring 3 måneder – vi er klar til at tage udfordringen op.

Hvad mener du?