Det lyder som en malplaceret og nørdet bemærkning, 
som kunne falde til et træf blandt ingeniører og forskere i Einsteins teorier…. og det er det egentlig også, så her er et billede af en del af rumskydelæren, som vi har skabt til anvendelse i forskningen.
Specifikationerne er:
- Performance krav: 1pm/sqrt(Hz) indenfor 0,1mHz-1Hz
- Intern kommunikation : To gode håndfulde links af op til 3.2Gbps
- Input/out : Mange kanaler 80MSPS (platform understøtter 125MSPS)
- FPGA: 8 stk, ca. 700K logic cells
- … plus lidt ARM, DDRx, flash, Ethernet, USB til det løse
- Beregningskompleksitet: Ja – lidt hemmelig indtil det kommer ud i papers
- Flippet clock/frekvensdistribution: I særdeleshed
- Fasestabilitet: God til absurd, afhænger af brugeren
De helt absurde krav til real-time beregning og båndbredder virker helt uden for scopet af at lave laser afstandsmåling. Når målingen foregår over 5 millioner kilometer og skal have en præcision på picometer, så bliver de krav, vi som ingeniører skal arbejde med dog strammet en kende op.
Så står du og mangler et hysterisk præcist fasemeter, så sig bare til. Vi kan godt bygge et par ekstra.
Sidste år valgte vi ifbm. 24:Turen (Global Entrepreneurship Week) at fortælle lidt om baggrunden for projektet, som omhandler umulige målinger af gravitationsbølger i rummet. I mellemtiden har vi aktiveret ingeniørvidenskaben og bygget en funktionel model, som forhåbentlig vil vise sig at gøre det umulige muligt. Den atypiske skydelære (fasemeteret som er en del af gravitationsbølge-detektoren) skal på sigt indgå i 3 satellitter. Henover sommeren overleverede vi elektronikken til forskningen, som nu er godt i gang med at pine instrumentet til at levere den ufattelige præcision. Sponsor, som er det europæiske rumagentur (ESA) venter spændt på resultaterne. Resultaterne vil danne grund for fortløbende aktiviteter, der skal foregå i domænet i de kommende 10-20 år. Bevares, skydelæreren er ikke færdig trods investering af hundredvis af mandeår i forskningen og vores prototype. Der er en ganske kompleks mission omkring skydelæreren, som ligeledes skal falde på plads.
Missionen hedder LISA og skydelæreren er reelt et fasemeter med uhyre præcision i frekvensområdet under 0,1Hz. Man kan finde lidt mere information hos ESA på http://sci.esa.int/lisa.
Konstellationen af satellitter kan man få et indtryk af på videoen herunder.
Grundlæggende er jeg ikke tilhænger af blær MEN jeg vil gøre en undtagelse i denne omgang. Det er berettiget at være lidt stolt af teamet, når udviklingsafdelingen leverer et ufatteligt komplekst system bestående af 8 separate moduler, 8 FPGA’er, mere end et par håndfulde multi-gigabit links, DDR memory, et CPU kompleks sammen med noget psykedelisk GHz analog elektronik med absurde krav til præcision – som funktionel prototype i første printrevision. Fedt!