Den Gyldne Loddekolbe – invitation til at nominere din 2014 favorit kandidat.

tors jul 03, 2014 (Anders Enggaard)

Nominering til Den gyldne loddekolbe 2014

I 2014 har presset på prototype udviklere ikke aftaget, snarere tvært imod og dermed er kravene til den danske elektronik montage branche fortsat stigende.
Tanken bag Den Gyldne Loddekolbe er, at vi udviklere i industrien deler vores erfaringer – gode som dårlige – for derigennem at øge fokus på de helt specielle krav, der er til prototypeproduktion samt sikre en forsat god konkurrenceevne.

I år er det 5. år i træk at vi uddeler den Gyldne Loddekolbe og sædvanen tro har du, som læser indflydelse på, hvilke virksomheder, der skal nomineres og dermed også standarden for feltet.

Sanne modtager gerne en mail med navnet på den leverandør du vil nominere med en begrundelse af dit valg (alternativt er du velkommen til at give din nominering her under dette blogindlæg). Find evt. Inspiration i de parametre der vægtes i udvælgelsen af årets prismodtager. Den endelige kåring finder sted, i samarbejde med Aktuel Elektronik, på E14 i Odense, der finder sted fra den 2. til den 4. sep 2014.

Efter nomineringerne gøres vurderingen af udviklere, som i det daglige arbejder sammen med prototype montage virksomhederne. Derefter vil du, som læser af vores nyhedsbrev, få muligheden for at deltage i afstemningen. Er du endnu ikke fast læser af nyhedsbrevet er du velkommen til at tilmelde dig på Axcon nyhedsbrev (ca. 3-4 stk. årligt).
Læserne af vores nyhedsbrev vil i løbet af august modtage en invitation til at afgive deres vurdering, hvorefter vi indsamler resultaterne.
Prisen går til den bedste danske elektronik prototype-montage-virksomhed udvalgt og vægtet af elektronik industrien ud fra nedenstående parametre, som er vigtige specifikt for montage af elektronik prototyper.

Parametrene

Som de tidligere år, vurderes virksomhederne ud fra de parametre, som er vigtige specifikt for montage af elektronik prototyper:

  • Håndtering af styklister
    (Begrundelse: prototyper er modsat serieproduktion karakteriseret ved hyppige styklisteændringer helt frem til produktionstidspunktet)
  • Hurtighed
    (Begrundelse: produktion af prototyper er næsten altid på den kritiske vej i et udviklingsprojekt)
  • Kvalitet
    (Begrundelse: det sidste en udviklingsingeniør har brug for, er at lede efter loddefejl på en prototype)
  • Rådgivning og sparring
    (Begrundelse: udviklere er ikke produktionsfolk, så feedback fra de første semi-reelle produktionsforløb med prototyperne er guld værd)
  • Overslag/kostberegninger
    (Begrundelse: kostberegningerne har gennem de senere år fået større fokus og er ofte afgørende når udviklingsprojekter på et tidligt tidspunkt vurderes)

Nominering

Vinderen udvælges præcis som de forgående år:

  1. Nominering (åben indtil 14. august 2014), hvor vi tager imod forslag til virksomheder der bør nomineres – ikke anonymt – og gerne begrundet til Sanne.
  2. Afstemning , udviklerne (defineret som de udviklere, som modtager vores nyhedsbreve) foretager en scoring af virksomhederne på de nævnte parametre. Det kommer til at ske efter nomineringerne.
  3. Kåring, (På E-14 i Odense) ud fra resultaterne fra afstemningen kåres årets vinder af Den Gyldne Loddekolbe i samarbejde med Aktuel Elektronik.

Derfor er det nu tid til at komme med nomineringerne.

Den Gyldne Loddekolbe 2014 - til din favorit EMS?

Inspiration og liste over danske elektronikmontage virksomheder finder du her. Nomineringerne bør være de virksomheder, du som udvikler har gode erfaringer med. Så mener du din underleverandør fortjener ”DGL2014 – Den Gyldne Loddekolbe” så skriv til Sanne eller under dette blogindlæg.

Kommentarer (2)

  1. Anders Enggaard added on 8. august 2014

    Årets nominering er i fuld gang, men du kan stadig nå at nominere din favorit montagevirksomhed. En enkelt nominering er tilstrækkeligt til at indgå i afstemningen. Følgende nomineringer er allerede indløbet:

    J-EMS ApS: “.. Johnny Andersen yder god sparring, når der skal udvikles prototyper og hans arbejde er altid af høj kvalitet..”

    HP Elektronik-montage Aps: “..De er altid utrolig servicemindede – Det er bare fint håndværk de laver..”

    GPV Electronic: “..hurtig håndtering af omfattende opgaver, samt stor forståelse for sagens kerne og vigtighed – senest en håndtering med bravur. De gik til sagen med krum hals, så tingene blev leveret til tiden og fungerede som forventet. Uden deres entusiasme og gå på mod havde vi ikke nået at levere til tiden..”

  2. Anders Enggaard added on 14. august 2014

    I sidste øjeblik kom der endnu en virksomhed med i feltet. En virksomhed, som i øvrigt også tidligere har vundet Den Gyldne Loddekolbe.

    ETK Skanderborg: “..Vi bruger dem som leverandør af prototyper og masseproduktion. ETK leverer prototyper til os af rigtig god kvalitet og til den tid vi ønsker. De er fleksible og hurtige til at lave ændringer.”

Hvad mener du?