Jeg er bange for at elektronikfaget i Danmark lider en langsom sultedød. Det er boardlevel elektronikken jeg tænker på. Det at putte komponenter på et print og være sikker på at det virker – helst i første forsøg.
Boardlevel hardware udvikling
Det er selvfølgelig bare en af mange ting i moderne elektronikudvikling – men det er dælme vigtigt, hvis vi i fremtiden ikke bare skal lave apparater baseret på standard elektronik-moduler (importeret fra Kina). Og det tror jeg vil gå rigtigt meget ud over de unikke finesser, som differentierer de danske elektronik-produkter.
Problemet er tre-sidet:
- DTU har tilladt ”elektro” at droppe et fag som “videregående digitalelektronik”. Så de studerende i dag har ikke et reelt tilbud om at lære om noget specifikt om den disciplin at putte hurtige komponenter på et print. Mit indtryk er, at AUC aldrig rigtig har haft det på særlig højt niveau – men jeg har ikke fulgt det tæt, så jeg kan tage fejl.
- Det er blevet svært! I gode gamle dage skulle et print stort set bare forbinde komponenterne. I dag er signal og power så hidsigt, at det kræver simuleringer osv. at lave det, så det virker.
- Og det er blevet dyrt – forstået på den måde at boardlevel design i dag kræver hurtige måleinstrumenter og avancerede simuleringssoftware. Det er både dyrt at anskaffe og dyrt i oplæringstid (learning curve). Jeg ved det er en udfordring specielt for de mange mindre virksomheder.
Hvad skal vi gøre ved det?
Min holdning er klar: Som industri/branche/niche skal vi samarbejde/stå sammen (det hedder på politiker/embedsmandssprog en ”erhvervsklynge”).
Det er fuldstændig lige meget om man laver scannere, radar, vindmøller eller hvad det er – elektronikken skal være custom, den skal være 100% iorden og udviklingstiden skal være forudsigelig. Det er samme grunddisciplin.
Jeg mener vi skal have de fag tilbage på DTU (og AUC?), så en e’er kommer ud med en solid up-to-date grundviden om at lave boardlevel elektronik. Men det er ikke nok! Vi skal have kandidater, som har specialiseret sig i feltet også. Meget gerne så vi får en forskningsmæssig førertrøje her. Det er tilpas smalt et fag, til at det kan lade sig gøre – men branchen skal ville det.
Gør vi det ikke, kommer vi til at mangle kandidaterne i fremtiden. Det betyder at opgaverne risikerer at rykke udenlands. Kan vi i Danmark være i front på boardlevel elektronik, både som praktik og i teori, vil det hjælpe til at trække opgaverne den anden vej. Og det er trods alt meget mere effektivt at arbejde tæt sammen når det handler om at skrue lækkert design, mekanik, hardware og embedded software sammen til et fedt apparat – så det trækker de andre discipliner med.
Har du også holdninger og ideer til, hvordan branchen kan sikre sig kandidater, med boardlevel som speciale – så lad os tale sammen!
Ud over en del tilbagemeldinger på telefonen, som alle støttede tankerne og/eller udtrykte bekymring over tilstanden, kom også et par tilkendegivelser på email:
Martin, konsulent:
Glimrende opråb til elektronikindustrien om de manglende kompetencer. Jeg kan (desværre) kun være enig i dine bekymringer. Når jeg ser tilbage på min karriere og de mennesker jeg har mødt, har det at designe printkort altid været lidt af en autodidakt disciplin. Det er gået nogenlunde tidligere, da det netop “bare” gjaldt om at forbinde komponenterne.
Med de nye komplekse problemstillinger som high-speed design giver, kræver det en dyb viden om det der ligger bag. Elektronikindustrien i DK har altid været præget af produkter med en høj grad af know-how, så high-speed printkort design er en oplagt mulighed for industrien til at ligge sig internationalt i førertrøjen og skabe vækst og endnu mere know-how.
Hvordan man kommer videre med at løfte niveauet i DK ved jeg ikke. Men at starte med at skære ned på uddannelsen i en tid, hvor der er behov for mere uddannelse, er et skridt i den forkerte retning. Jeg vil meget gerne bakke op om initiativer til at fremme know-how i Danmark om emnet.
Peter, privatansat:
Helt enig du har min fulde opbakning.
Jeg har iørigt selv oplært 2 nyuddannede civil ingeniører i at lave digital design, for ca 20 år siden, såfremt de lærer mindre praktisks i dag er det jo en ren katastrofe. Faktisk skal vi jo så til at anbefale at man ansætter elekronikteknikere istedet for.
Dan, privatansat:
Jeg deler din bekymring!
Måske kunne man lave en high-speed design gruppe under IDA regi. Det kunne måske lægge mere pres på DTU og give lidt sammenhold mellem os spredte ”soldater”.
Mht DTU og undervisere så tror jeg at det er svært at købe en kvalificeret underviser for den løn de kan tilbyde og jeg tror desværre også at interessen blandt de studerende er forsvundet.
Sidst jeg snakkede med BP for en del år siden lige han stoppede havde han ikke mange kursister.
Måske kunne man øge interessen blandt de studerende ved at fysisk at skille populære produkter foran de studerende som iPod, PS3, AirPort Express etc og forklarer, hvordan de er bygget op
Og så senere på avancerede kurser komme ind på design detaljerne omkring highspeed, lowpower, termisk design etc.
Muligvis vil det også øge interessen blandt det studerende hvis der er undervisere udefra ved hver anden forlæsning. De fleste firmaer vil nok kunne sponsere en fridag eller to til dette formål og andre
(inklusiv undertegnede) vil nok gerne give en dag eller to gratis om året af fritiden for den gode sag eller af hensyn til personlig markedsføring. Uden synderlig forberedelse kunne jeg (og sikkert også flere andre) da fint køre en
kursusdag i high-speed måleteknik og en i design reviews, hvis DTU eller et andre stillede udstyr til rådighed for førstnævnte. Og jeg tror ikke at det er svært at finde andre med samme holdning.
Poul, privatansat:
Helt enig med dig.
Det er et must at der på en eller anden uddannes personer der behersker disciplinen. Ellers ender vi med at sidde og stykke nogle printkort sammen til et eller andet der alligevel ikke helt er det vi gerne vil have og fylder tre gange så meget som det burde.
Hvordan vi for fremmet forståelsen for dette problem har jeg ikke nogen løsning på. Men jeg vil meget gerne være med til at råbe vagt i gevær. Ellers må vi selv som branche, i tråd med det du tidligere har været inde på, gå sammen i netværk (erhvervs klynger) og selv uddanne en række personer som så kan placeres i fælles labs.
Sig til hvis jeg kan hjælpe med at råbe politikere og institutioner op.
Anders, underviser:
Jeg underviser i bla. elektronik, og er helt enig med dig.
Også her er elektronik ved at udvikle sig til et middel, snarere end et mål. Så det kniber med at få sådan et fag på det obligatoriske skema.
På den anden side kan man jo se manglen på kvalificerede folk som en elektronik
niche vi kunne tage fat i. Måske en overbygning i
kunne være spændende for os at kigge på.
Har du, eller kan man skaffe, et mere konkret bud på behovet for den
slags folk? Så kunne jeg tage det op med med et par institutledere her.
B, underviser, DTU:
Du rører ved et ømt emne!!
Jeg kan kun give helt ret i det farlige i at eleverne bliver modul sammensættere.
Jeg vil dog gerne give den information til debatten, at det klassiske fag “Elektronik” faktisk bliver undervist i landets over 40 tekniske gymnasier. Den såkaldte HTX student har således muligheden for at erhverve viden om elektronik.
Og det er ikke bare et lille valgfag.
I 3G kan de elever der vælger elektronik, beskæftige sig med faget i ca 10 timer om ugen, dvs mere end 1/3 af den samlede undervisningstid.
I disse mange timer arbejdes der med klassisk elektronik, lodning af konstruktioner, måleteknik, analog og digital design, mikroprocessorer, programmering, motorstyring og mere.
Slut produkterne som disse unge elever fremstiller rangerer fra automatiske foder maskiner, hjerte monitorer, post sorterings robotter, fjernstyrede vejrstationer, transport overvågnings systemer osv…
Alt sammen designet og bygget af eleverne selv.
Med andre ord, kan disse unge skaffe sig en god basis hvis de vil videre ad elektronik vejen i de højere uddannelser.
Venlig hilsen
Thorleif Bundgaard
Ingeniør/Adjunkt
HTX Aarhus midtby
(en del af Aarhus TECH)