Prototype af 3 forskellige print på 24 timer

fre aug 24, 2012 (Anders Enggaard)

Det har været lidt fremme i medierne, at 3D print er blevet ”allemandseje”. Nu kan man ligefrem bygge sin egen 3D printer – ved hjælp af en 3D printer. Kan det blive meget nemmere. Vores fritimer har endnu ikke rakt til at få bygget vores egen 3D printer, selvom det kunne både være lærerigt – og helt sikkert sjovt.

Med kreative mennesker i huset, kan sådan et projekt næsten kun blive interessant. Check f.eks. MakerBot projektet. Derfor valgte vi at lade nogle andre om at 3D printe vores prototyper. 3D print er der ikke noget nyt i. Det vi gerne vil dele begejstringen af er, at vi denne gang ikke havde den oplagte anvendelse af 3D printet, da kapsling og mekanisk integration ikke endnu var på agendaen. En pap-model kunne i princippet have udfyldt formålet og give en fornemmelse for størrelse og komponentplaceringer.

Effektfuldt

Vi syntes, at det kunne være en effektfuld ting at have med til projektmøde og havde et håb om, at 3D printene kunne være med til at åbne diskussioner. 24 timer senere var der 3D print på bordet. Projektmødet forløb med vanlig diskussion af resultater og kommentarer til det tekniske og til de dokumenter, som beskrev resultaterne. Det bemærkelsesværdige var dog, at da 3D printene kom på bordet, blev en ellers afsluttet behandling af fysisk udformning, stikplaceringer, og sågar design genåbnet – og forbedret. Effekten var bedre, end vi havde håbet på.

I design- og layoutprocessen er det naturligvis nødvendigt at have 3D CAD modeller for at kunne tage skridtet til 3D print. Lidt afhængigt af designværktøjerne, der anvendes, er det dog en overskuelig opgave. Vi anvendte til denne opgave Altium Designer, som har tilstrækkelig god 3D modellering for det pågældende design.

Gratis

I det næste projekt, vi udfører for dig og din virksomhed, tilbyder vi at omsætte 3D CAD model til en 3D print (SLS) af dit design – GRATIS! Så kan du selv vurdere værdien.

Hvad mener du?