Små selskaber dropper elektronikudviklingen

man maj 03, 2010 (Rolf)

Ingeniøren skriver her i lørdags om det skifte vi ser hos mange mindre virksomheder. Og det er ikke en maj-kat. Det er blevet mere almindeligt for os at tage hele elektronik-delen af et projekt.

En anden trend, som journalisten ikke ville høre om, er den lidt besynderlige at vi ser en klar stigning i projekter vi skal “overtage” efter at kunden har opgivet sin første outsourcing partner. Typisk på grund af dårlig kommunikation i projektforløbet – forventningsafstemning – eller slet og ret manglende kompetencer hos udviklingshuset.

Vi elsker de opgaver, fordi vi ved at vi kan komme sikkert i mål – men også at vi skal gøre os ekstra umage. Og gøre det på en værdig måde både for kunden og den tidligere partner, som oftest har leveret et omfattende og værdifuldt forarbejde. Der er som regel også nogle følelser i spil den ene eller anden vej – hvor vi holder fast i at være den neutrale part der fokuserer på den tekniske side af sagen.

Du kan læse mere om de andre trends i Ingeniørens skriverier.

Hvad mener du?