Tag ‘hardware’

Når ingeniørarbejde blandes med arkæologi

tors jun 25, 2015

Normal laver vi elektronik baseret på en kravspecifikation.  Men hvad hvis kravene kun findes i form af et gammelt eksisterende system?  Så må man karakterisere systemet, gennemgå dokumentation og sammenligne med virkeligheden.  Og når man så mener at have forstået opgaven må man overveje hver enkelt del:  Skal det grundlæggende design beholdes eller er det nemmere at designe det forfra?

If it works – don’t fix it… Not. Det gælder ikke ingeniører. Ingeniører, jeg kender, ynder at splitte ting ad der virker, blot for at konstatere hvordan teknologien er samlet til et fungerende hele. (mere…)

SoC’er eller ej

tors jun 25, 2015

Processorer sidder i snart sagt alt.  Men hvordan skal kagen skæres?  Skal CPU’en ind i en FPGA, skal der være en DSP, alt på en chip eller uafhængige systemer.  Den seneste udvikling for SoC FPGA’er prøver at skubbe til balancen.

I sin grundsubstans er der ikke så meget nyt indenfor SoC devices fra FPGA leverandørerne. I årevis er der bygget systemer med CPU funktionalitet trukket ind i FPGAerne, og teknologien har været moden længe. Vi har utallige gange været igennem  systemovervejelser, hvor netop fordele og ulemper med diskret processorsystem er blevet sammenlignet med processorsystemer indlejret i FPGA. Vi har ofte været stillet opgaven med at evaluere de forskellige løsninger mht. omkostninger, ydelse og fleksibilitet. (mere…)

Flokfinansiering

tors jun 25, 2015

Du er nok stødt på ”crowd-funding” og har tænkt, det er nok ikke relevant for et etableret firma.  Men er der alligevel noget man kan lære? Vi giver et bud.

Finansiering af produkter, via forudbestillinger, har været kendt i århundrede og andelsbevægelser kan også ses som en måde at skaffe penge på uden om de traditionelle kanaler. Men det er først med den internetbaserede ”crowd funding”, at man hurtigt og let kan finansiere småprojekter direkte mellem smågrupper og (private) personer, på tværs af personlige netværk og landegrænser.

(mere…)

DGL2015 – Den Gyldne Loddekolbe – invitation til at nominere din favorit kandidat for 2015

tors jun 25, 2015

Tidlig BGA "prototype"

Sidste år hørte vi meget om elektronikproduktioner, der var flyttet til udlandet, men det lader ikke til, at det har taget pusten fra de danske EMS’er.

Vi fornemmer, at mange virksomheder har stor glæde af at have lokale partnere til at foretage elektronikmontage og i særdeleshed er afhængige af den hurtige, fleksible og dynamiske samarbejdsform, som er nødvendig ifbm. prototypemontage. Vel at mærke ved stædigt at holde fast i høj kvalitet!

For at hædre EMSerne i Danmark holder vi traditionen i hævd og uddeler igen i år en gylden loddekolbe til den EMS virksomhed, vores læsere udpeger som den særskilt dygtige til at producere prototyper for elektronikindustrien.

(mere…)

Brainer: Loddestop og kobber-fill

tirs aug 19, 2014

Brainer: Loddestop og kobber-fill
Hvad skal man være opmærksom på, når man definerer loddestop maske for en pad og samtidigt har kobber-fill på yderlag?

Og hvad kan man gøre ved det?

Kom med dit bud i kommentarfeltet herunder. Den som først rammer det vi “fisker” efter løber med hæderen.

(mere…)

Hvad har 7.000 ben, er hullet som en si og er lidt “hot”?

tirs aug 19, 2014

…. Den er nem… Zynq SoC og DSPereDet er et printkort med vilde 16 DSP kerner og 2 ARM CPU kerner. Traditionen tro skal vi være hemmelighedsfulde mht. formålet med dyret, men vi kan da sige så meget, at det handler om kommunikation. Når man lægger 2 af de vildeste Texas Instruments digitale signal processorer (DSP) med hver 8 kerner på samme print som en Xilinx Zynq, som har indbygget to ARM kerner, så ved man, at der er lagt op til ganske kompetent hardware. Alle kerner kan køre 1GHz+ og der hører 1Gbyte DDR3 til Zynq FPGAen og til hver DSP, så størrelsen taget i betragtning er det lidt af et monster. Hvad er så det ekstraordinære!?

(mere…)

Det er officielt – Laserkommunikationen til Månen udråbes af ESA som en succes

tirs apr 29, 2014

Så er det er ganske vist, at vores space darling nu har fundet sammen med Månen. Opsendelsen af LADEE satellitten fandt sted i starten af september, og siden har LADEE været i kredsløb omkring Månen. Den 17. april, fandt den efter planen hvile på månen efter endt mission.

Vi har i løbet det sidste år leveret kommunikationsudstyr til et jord-til-satellit laserkommunikationsprojekt, kaldet LOCL eller LLCD. Det overordnede teknologimål har været at kommunikere ca. 400.000 km med laser fra Jorden til satellitten med ”megabit pr. sekund” hastigheder – og langt hurtigere end med traditionel RF kommunikation. Vi kan med stolthed henvise til ESAs hjemmeside, hvor missions succes beskrives kort.
Projektet er et samarbejde mellem ESA og NASA, og siden september sidste år har vores udstyr været installeret på ESA’s jordstation på Tenerife. Udstyret har givet ESA mulighed for at transmittere til Månen hhv. måle afstand.

LaserCom Udstyr

Teknisk består systemet af kompleks FPGA teknologi, hurtig sampling (GSPS) og software afviklet på Linux host

(mere…)

Komplekse komponenter: Ja tak. HDI print: Hvad fabler du om?

tirs apr 01, 2014

HDI (High-Density-Interconnect) som begreb er en anelse flydende,

Padless via (foto: Mr. Holden).

men vi anser det som fællesbetegnelsen for printkort, som har høj konnektivitet gennem ofte begravede laser via’er og små geometrier under anvendelse af specielle materialer.

Igennem mange år har vi slået et slag for, at power og signal integriteten er en vigtig del af en elektrisk konstruktion. Printpladerne er en vigtig brik i dette spil, da impedanser og forsyningsnetværk i høj grad defineres af printpladerne konstruktion. Denne tilgang til printplade design har i høj grad været drevet af elektronikkens behov. Hvad sker der egentlig, hvis vi tager udgangspunkt i printet for at vurdere, hvad printet kan tilbyde for elektronikken frem for at fokusere på, hvad elektronikken kræver af printet.
(mere…)

Hvordan undgår man jitterbug?

tirs apr 01, 2014

Når man skal sample noget, hvad enten det er et digitalt eller analogt signal, har man brug for en stabil clock. Da mange systemer reagerer på flanken og stige/falde tider typisk er nogenlunde konstante, fokuserer man især på ”vandret støj”, dvs. i tidsaksen. Der er mange definitioner og målemetoder, og der er, specielt i telecom verdenen, en masse metoder for at håndtere dette. Disse kan være nok så indviklede; men i det mindste er de relevante data og metoder ofte tilgængelige. Denne artikel skal derfor mere handle om, hvad man gør, når man bliver mødt med et, ofte meget upræcist, krav til sin clock. (mere…)

Axcon leverer kommunikationsudstyr til det europæiske rumfarts agentur (ESA)

fre jan 10, 2014

Et dedikeret team hos Axcon har designet og integreret et FPGA baseret kommunikationssystem. Efter succesfuld test står systemet nu klar på ESAs jordstation på Tenerife. Systemet danner rygrad i et teknologiprojekt som skal afprøve optisk to-vejs højhastighedskommunikation fra jorden til en satellit, i kredsløb om månen.
ESA observatory Tenerife
“Det nye her er ikke at kunne kommunikere med en satellit i kredsløb. Derimod er det første gang ESA bygger et tovejs kommunikationssytem baseret på laser – fra jorden til en satellit der er 400.000 km væk med båndbredder på op til 622 Mb/s.” udtaler Anders Enggaard fra Axcon.

(mere…)