Der har efterhånden været hype omkring fysiske 3D modeller i et stykke tid. Mange virksomheder er gået helt om bord i 3D-printere med det formål tidligt at kunne kvalificere mekaniske konstruktioner og integration med systemer og ikke mindst tests hos brugerne. 
For den indlejrede elektronik er 3D print af konstruktionerne med til at afluse problemer med byggehøjder, fejlplacerede skruehuller osv. MEN – hvad med udstråling, crosstalk og EMI. Hvad gør vi med det? En kunststof model af vores printplader giver jo ikke just mulighed for at måle udstråling, udbredelse af strømme på printet, etc. En tur i testlab viser, at grænseværdier ikke bliver overholdt. De kreative løsninger kommer på bordet. Blandinger af feritter og skærmende kasser/tape kan nogle gange være med til at indkapsle problemet og måske spare et re-spin.
Udfordringen er at omkostningerne, der fremkommer som følge af re-spin(s) af konstruktionen og af den medfølgende forsinkelse, er betydelige. Når vi først står i testlab, så er udviklingsprojektet “så godt som færdigt”, og både budget og kalendertid er brugt. Salgsteamet har allerede den første kunde som skriger på produktet.
(mere…)
Det viser sig, at bloggen har et dansk tilsnit, der henviser til Copenhagen Institue of Interaction Design. Deres hjemmeside gemmer mange sjove og skæve projekter, der har til formål at danne bro mellem teknologi og design – Den historie er vist set før, men ikke desto mindre var deres indgangsvinkel så tilpas anderledes, at jeg kom lidt omkring på hjemmesiden.
