Moduler er sagen – eller hvad mener du?

fre apr 16, 2010 (Rolf)

Kunden kommer med et fint lille kinesisk ARM baseret modul i stil med det her:

Kan vi ikke bruge det som kernen i alle vores måleapparater, og så lave et simpelt print med strømforsyning og de specifikke sensor-kredsløb for hvert af de forskellige apparater vi laver?

Der er næsten ikke grænser for alle de fordele som kunden kan liste op:

  • Kortere udviklingstid, modulet er jo færdigt
  • Billigere print, ikke behov for mange lag
  • Mindre indkøb og logistik
  • Simplere test, modulet kommer jo testet
  • Osv.

Det lyder jo som en fantastisk idé, og er det måske også. Men kunden kan nu også finde et par ting som trækker i den anden retning:

  • Hvad gør man hvis modulet udgår før produktet?
  • Med moduler bindes mere kapital i lageret
  • Hvor langt varsel får vi ved ændringer?
  • Er kvaliteten i orden på det kinesiske modul?
  • Osv.

En alternativ løsning kunne være at lave sit eget modul. Altså samle CPU systemet på et tilsvarende lille print, som kunne gå igen på tværs af mange produkter.

Vi opstillede et hurtigt budget, som viste at med et forbrug på 1-2000 styk om året kunne vi udvikle sådan et modul i god kvalitet, så en “alt-andet-lige” tilbagebetalingstid var omkring de 2-3 år. Kundens apparater skulle kunne leveres i forventet 5-10 år.

Hvad er den bedste løsning? Kom med dine kommentarer herunder:

Hvad mener du?