Home Job
eNyt - Nyhedsbrev

Udvikler og system arkitekt til avanceret board projekt (Storkøbenhavn, 6mnd, 11-05-2017)

Vigtigt, åben i et nyt vindue. UdskrivEmail

Til et projekt under opstart har vi brug for en dygtig og erfaren hardware udvikler og arkitekt. Arbejdet omhandler elektronik på board niveau med en blanding af avanceret digital elektronik, SMPS/PSU og RF. Selv RF designet er ikke en del af opgaven, men grundlæggende forståelse for RF er et plus og til dels også en nødvendighed for at få optimal performance af high-speed digital elektronikken side om side med RF. Opgaven vil i indledende fase omhandle design af arkitektur, som udføres sammen med de øvrige udviklere. Du vil få hovedansvaret for digital delen såvel som interface til omgivelserne. Digitaldelen indeholder et processor-FPGA system med dertil hørende hukommelser, high-speed forbindelser og avancerede on-board strømforsyninger. En vigtig parameter for systemet er langtidsdrift og pålidelighed, hvilket også skal fremgå af den solide tilgang til designet.

Projektet vil gennemløbe alle faser; specifikation, design, implementering, prototypeproduktion, funktionel verfikation, test, integration, systemtest, ... og helt frem til serieproduktion over en længere periode, og der er åbninger for at deltage i flere af faserne. Opgaven er fuld tid og on-site. Du vil indgå i et højkompetent team, og det er vigtigt at du er komfortabel med at indgå i tæt og direkte kommunikation med andre udviklere og projektleder(e) i organisationen.

Krav til dig

  • Du er erfaren system/board udvikler og kan bidrage aktivt til modning af arkitekturdesign.
  • Du har minimum 5 års erfaring
  • Du har gennemført projekter, hvor dit ansvar også har været arkitekturdesign såvel som implementering og test på modulniveau
  • Teknisk er digitalelektronik, processorsystemer, memory arkitektur som hjemmebane, og analog/RF har du tilstrækkeligt kendskab til, så du kan sparre med udviklerne med den viden.
  • Erfaring med gigabit links på print og off-board forventes. Gerne i kombination med FPGA.
  • Du er god til at beskrive dine arkitekturtanker overfor dine kollegaer ved et whiteboard såvel som i en specifikation.
  • Tools - kendskab til Cadence OrCAD Capture og Mentor Hyperlynx er et plus
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
  • Har du arbejdet med board design til Zynq/Virtex/Stratix klasse devices er det et plus.

Din person

  • Det er meget vigtigt du er selvkørende og engageret.
  • Teamplayer og gode menneskelige egenskaber.
  • Du er struktureret og metodisk, og planlægning og dokumentation er naturligt for dig.
  • Du deltager aktivt i status og planlægningsmøder med projektleder(e) og de andre udviklere.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
  • Af akademisk baggrund er du sikkert ingeniør, datalog eller lignende.

Det praktiske

  • Start: Juni.
  • Længde: Forventet 6 måneder (sommerferie forventes)
  • Geografi: Storkøbenhavn
  • Opgaven er fuld tid og on-site

Du tilbydes

Som konsulent hos Axcon kan du være tilknyttet som funktionær, projektansat eller freelancer. Har du det som skal til, så finder vi en løsning der passer både dig og os.

Skal du have hjælp til at starte som freelancer, så klarer vi også det - vi har været der før og kender løsningerne (få også vores freelancer guide). Vi søger for åbenhed og transparens i aftalerne, så du ved hvad du går ind til og aldrig behøver at føle dig udnyttet. Kom med i netværket ved at sende et CV, så arbejder vi aktivt for at finde den næste opgave til dig. Ofte bliver opgaverne bemandet fra netværket inden de bliver slået op.

Hos os arbejder du sammen med fagligt meget kompetente kollegaer i et inspirerende og uformelt udviklingsmiljø, der er præget af travlhed. Vi har respekt for den enkelte, en uformel omgangstone og en nul-nonsens tilgang til tingene.

Om os

Axcon ApS er et udviklingshus fra 2004, som tilbyder udvikling af avanceret elektronik og embedded software. Kundekredsen omfatter både store kendte virksomheder og små spændende nichevirksomheder i Danmark og nærmeste nabolande. Axcon er kendt for teknisk kompetence på højt niveau - en status som er opnået ved stædig fokusering på erfarne og meget kompetente ressourcer. Virksomheden er beliggende i forskerparken Scion-DTU i Lyngby og har konsulenter over hele landet.

Kontakt

Send dit Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ASAP. Hellere i dag end i morgen - der er som regel tryk på når opgaverne skal bemandes.

Bemærk at vi som regel har så meget tryk på at vi kun har tid til telefonisk kontakt med den/de personer, som reelt kommer i spil til en given opgave. Derfor sætter vi stor pris på at henvendelserne forgår på email.

 

dreamstime_1330745_228x114.jpg
Kontakt | Job

Er du interesseret i freelance:

Vil du søge en fast stilling:

Du får besked om det videre forløb per email.

- English short version -

Interested in freelance: