Home Job
eNyt - Nyhedsbrev

Senior power supply designer (Storkøbenhavn, 3mnd+, 29-06-2017)

Vigtigt, åben i et nyt vindue. UdskrivEmail

Senior power supply designer til AC/DC og DC/DC konvertere, med analytisk sans og bred praktisk erfaring søges til specifikation, design, implementering og verifikationsopgaver.

Du er en erfaren designer af strømforsyninger, som kender til at arbejde på tværs af et par projekter ad gangen. Med det analytiske overblik og din erfaring i avanceret power design løfter du niveauet og sikrer at de tekniske løsninger er solide og fungerer, som de skal både på papiret og i praksis. Der arbejdes hovedsageligt med udgangsspændinger i området 0-12VDC og input fra 230VAC/10-50VDC og effekter på få Watt til nogle hundrede Watt.

Krav til dig

  • Gode analytiske evner i forhold til power design.
  • Praktisk erfaring med specifikation, design, implementering, test og verifikation af SMPS.
  • Erfaring med avanceret power-sequencing, synkronisering, soft-start.
  • Indgående erfaring med design af effektive, støjsvage og stabile forsyninger.

Person

  • Det er meget vigtigt du er selvkørende og engageret.
  • Teamplayer og gode menneskelige egenskaber.
  • Du er struktureret og metodisk, og planlægning og dokumentation er naturligt for dig.
  • Du deltager aktivt i status og planlægningsmøder med projektleder(e) og de andre udviklere.
  • Du behersker engelsk og gerne dansk i skrift og tale.
  • Ingeniør eller lignende uddannelse.

Praktisk

  • Start: Juli/august.
  • Længde:  Forventet mere end 3 mnd.
  • Geografi: Storkøbenhavn.
  • On-site og fuld tid.

Du tilbydes

Som konsulent hos Axcon kan du være tilknyttet som funktionær, projektansat eller freelancer. Har du det som skal til, så finder vi en løsning der passer både dig og os.

Skal du have hjælp til at starte som freelancer, så klarer vi også det - vi har været der før og kender løsningerne (få også vores freelancer guide). Vi søger for åbenhed og transparens i aftalerne, så du ved hvad du går ind til og aldrig behøver at føle dig udnyttet. Kom med i netværket ved at sende et CV, så arbejder vi aktivt for at finde den næste opgave til dig. Ofte bliver opgaverne bemandet fra netværket inden de bliver slået op.

Hos os arbejder du sammen med fagligt meget kompetente kollegaer i et inspirerende og uformelt udviklingsmiljø, der er præget af travlhed. Vi har respekt for den enkelte, en uformel omgangstone og en nul-nonsens tilgang til tingene.

Om os

Axcon ApS er et udviklingshus fra 2004, som tilbyder udvikling af avanceret elektronik og embedded software. Kundekredsen omfatter både store kendte virksomheder og små spændende nichevirksomheder i Danmark og nærmeste nabolande. Axcon er kendt for teknisk kompetence på højt niveau - en status som er opnået ved stædig fokusering på erfarne og meget kompetente ressourcer. Virksomheden er beliggende i forskerparken Scion-DTU i Lyngby og har konsulenter over hele landet.

Kontakt

Send dit Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ASAP. Hellere i dag end i morgen - der er som regel tryk på når opgaverne skal bemandes.

Bemærk at vi som regel har så meget tryk på at vi kun har tid til telefonisk kontakt med den/de personer, som reelt kommer i spil til en given opgave. Derfor sætter vi stor pris på at henvendelserne forgår på email.

dreamstime_1330745_228x114.jpg
Kontakt | Job

Er du interesseret i freelance:

Vil du søge en fast stilling:

Du får besked om det videre forløb per email.

- English short version -

Interested in freelance: