Download Lee Ritchey “Right the First Time”

tirs mar 08, 2011 (Axcon)

Vi har Lee Ritchey i Oslo den 7-9 juni i år. Der er nedsat pris på tilmeldingen i denne måned, så det skal du selvfølgelig udnytte: www.axcon.dk/lee

Den store nyhed er dog at vi har fået lov at lægge Lee’s første bog til gratis download på vores webside

Du skal ind på den samme side, og finde en box ude i højre side. Så kan du selv få en pdf version af bogen på din computer (eller ebogslæser måske?).

Bogen dækker en god del af det en seriøs elektronikudvikler skal have som basis viden om transmissionslinier, reflektioner og krydstale på print. Den beskriver med dyb indsigt, hvordan man designer afkobling til moderne elektronik – et rigtigt stort emne og super vigtigt. Opbygning af print, materialer, via design og hele den proces, som man skal forstå i samarbejdet med printfabrikken forklares. Det er en “must read” bog, som kan læses fra ende til anden – og nu kan det ikke blive nemmere.

Alt det bør man også kunne få undervisning i som en del af ingeniørstudiet, men der er vi altså slet ikke endnu. Desværre – men det er en helt anden historie (eller kæphest), som jeg vender tilbage til en anden gang.

Deltager du i kurset med Lee Ritchey, har du mulighed for en rigtig god rabat på den opfølgende bog “volume 2″. Så det var to gode grunde til at besøge www.axcon.dk/lee (gæt hvor QR koden øverst på siden tager dig hen :-) )

 

Hvad mener du?