Den danske produktionsvirksomhed BHE A/S løb med “Den Gyldne Loddekolbe” for 2015.
Den årlige pris blev uddelt på konferencen “Embedded Everywhere”, der løb af stablen i d. 26. oktober. Vi ønsker BHE A/S stort tillykke med prisen, og sender hermed en tak til alle, der var med til at afgive deres bud på nomineringer hhv. og deres individuelle vurdering af de nominerede.
Vores læsere havde i år nomineret 4 virksomheder: BHE, ETK EMS, J-EMS, Dansk Total Elektronik.
Vi glæder os over opbakningen til EMS’erne og ser frem til endnu et år med et godt samarbejde mellem os, der udfører udvikling af embeddede systemer og de dygtige prototypeproducenter.
Godt gået BHE!