Kan du bruge en TDR?

fre apr 10, 2009 (Axcon)

En af de ting, som en studerende bør lære i ”videregående digitalelektronik” er at bruge en TDR. Det er der sikkert også mange færdiguddannede elektronik-ingeniører, som kunne have glæde af.

TDR står for ”Time-Domain Reflectometer”. En TDR kan udsende en puls med kort stigetid og måle refleksionerne derfra. Alle impedansændringer giver anledning til en reflektion, så de kan ses på kurven. Ret analogt med princippet i en radar eller ultralydsscanner.

Endnu er der ikke mange danske udviklingsafdelinger, som har sådan et instrument, men faktisk er det et yderst værdifuldt og anvendeligt instrument. Årsagen er klart nok, at behovet ofte ikke er tilstrækkeligt stort til at retfærdiggøre køb.

Det gode er, at i slet ikke behøver at købe en TDR lige nu, hvis behovet ikke er så stort. Kom og brug den 20ps LeCroy TDR vi har i lab, sådan som vi også gør på de projekter vi laver for kunder og i forbindelse med vores SI-Service. Vi kan også rykke ud til jer og hjælpe med at finde de svar i søger.

Via på TDR screenshot

Her er TDR blevet brugt til at måle effekten af en noget stor
via i et print, som skal overføre et 8.5 Gbps signal.

Nogle af de svar, som en TDR kan give er:

  • Hvad er impedansen af printbaner, stik-overgange osv.
  • Fejlsøgning (hvor er kortslutningen? Eller afbrydelsen?)
  • Krydstale (hvor meget kobler digitale signaler i stik, kabler, print osv?)

Konkret bruger vi det bl.a. til at kvalificere de print, som bliver leveret til prototyper, som en naturlig del af de tests der gennemføres i verifikationsfasen. Det bliver også brugt til at undersøge stik-typer og opstille simple simuleringsmodeller, som gør det muligt at forudsige om et hurtigt signal med sikkerhed kan passere fornuftigt.

Hvad mener du?