Der er fælder i kontraktudvikling, som er værd at være opmærksom på. Nogen vil kalde det fælder, andre vil måske kalde det forretningsmæssige aftaler med en valid kommerciel tanke, men opmærksom skal man være. Jeg vil lige nævne et par af de ting, jeg har set de sidste 10 år, som jeg vil kalde fælder. Det er selvfølgelig helt okay at stikke tungen i en af disse mussefælder, bare man gør det med åbne øjne og fuld bevidsthed.
Produktion er inkluderet
En klasisk model med elektronikudvikling på kontrakt er den, hvor udviklingsarbejdet sættes til en lav pris mod en garanti for at samme virksomhed får eneret på at producere det udviklede (til en let forhøjet pris per enhed). Det burde ideelt set give udviklingsafdelingen hos leverandøren en interesse i at udvikle noget godt, så der kan produceres en masse og alle tjener penge.
Desværre går det ofte sådan at det primært er kundens salg og markedsføring, der er udslagsgivende for hvor meget der bliver solgt. Ofte er salget reelt mindre og falder senere, end de (optimistiske) forudsætninger aftalen blev indgået på. Det betyder at den ekstra pris, som skal lægges på de producerede enheder fra producentens side skal sættes højt for at dække den usikkerhed ind.
Efter et stykke tid, når produktet har været i produktion i en periode og de relle udviklingsomkostninger er dækket ind, begynder leverandøren at tjene (gode) penge. Specielt hvis produktet er blevet en success. Samtidig begynder kunden måske at se efter besparelser for at få margin op eller prisen ned, så der kan sælges endnu mere. Det er her det for alvor begynder at blive svært – nu er kunden i leverandørens vold.
Ønsker leverandøren at gå ind i en reel forhandling om produktionsprisen? Eller vil leverandøren blot ønske at holde sin ekstra avance på produktionen oppe?
Den fælde er absolut værd at holde øje med.
Printudlæg
Det system, som benyttes til printudlæg, fungerer i en vis forstand også som en fælde. Forstået på den måde at når først et større printudlæg er lavet i et givet layout program, så er det billigere at lave rettelser til det i samme system. Specielt mindre rettelser vil blive uforholdsmæssigt dyre at lave i et andet system.
Og det er ikke alene layoutprogrammet, men også måden arbejdet bliver udført på af layoutpersonen, som kan udgøre en barriere for skift. Mere end en gang har jeg set layout importeret af et nyt layout bureau, som straks siger “åh, har han lavet sådan noget bras – det kommer til at tage et par dage at få rettet op til min standard”. Det minder lidt om at skifte tandlæge 
Det lader sig gøre, men det kan være forbundet med en vis smerte og en vis ekstra udgift.
Derfor er valg af layout system og layout bureau en ting, som skal gøres med en vis omhu. Det er ikke en stor ting, men værd at nævne.
Rettigheder til vidre udvikling
Nogen kontraktudviklere holder på retten til at udvikle vidre på det udviklede i udviklingskontrakten. Det kan foregå på flere måder, men typisk er det en generel betingelse i kontrakten. Det kan også foregå ved at der indgår kode eller dele i konstruktion, som leverandøren giver licens til at benytte.
I situationen, hvor produktet skal udvikles, er fokus jo på det sæt af krav og features som man er fuldt og fast overbevist om at markedet hungrer efter. Der er det let at give køb på friheden i forhold til udvikling af ny features og afledte produkter. Det er simpelthen ikke i fokus. Men realiteten er, at næsten alle elektronikprodukter kommer til at gennemleve et antal revisioner, og kommer til at indgå i uventede sammenhænge.
Dertil kommer de fejlsituationer, som kan (og vil) opstå, hvor det er nødvendigt at finde årsagen til en fejl eller i det mindste rette et eller andet så det ikke sker igen. Det kan være produktionsmæssige eller brugsmæssige problemer. Og det kan være helt hysterisk vigtigt at det sker her og nu – eller mere afslappet noget der bør ændres inden for de kommende måneder.
Bytter man rettigheden til frit at vælge leverandør af den udviklingsydelse, for måske en lidt lavere pris eller noget andet, i forbindelse med kontrakten – så er man i en vis forstand gået i en fælde.
Materiale og kildetekster
Den med rettigheder hænger sammen med de materialer, som leveres som et af resultaterne af en udviklingsydelse. Det er vigtigt at sikre sig at man reelt har alle de relevante filer som sammen udgør designdatabasen. Det er kildekode, diagrammer, dokumenter osv. Typisk er fokus her mere på det udviklede produkt osv., men datamaterialet har også en væsentlig betydning.
For en ukyndig er det ofte reelt umuligt at afgøre, om man har modtaget et komplet sæt, der kan benyttes til reelt at udvikle vidre på. Det er en lidt problematisk situation, men det bedste man kan gøre er at arbejde med en troværdig leverandør (det nok altid et godt råd ). Begynder det at spidse til, og kunden bliver utryg ved om leverandøren nu spiller et fair spil, bør kunden klart overveje at få en 3. part til at kvalitetssikre den leverance.
Hvad med dig selv?
Hvad har du oplevet af fælder i kontraktudvikling, hvor leverandøren har fanget kunden i en aftale, som giver leverandøren nogle unfair fordele eller reelt bringer projektet i en ugunstig situation? Skriv en kommentar herunder…