Thomas, som læser på DTU, fik topkarakter 12 for sit eksamensprojekt med en Windows XP driver til vores PCI-express (PCIe) løsning i FPGA. Tillykke til ham! (Også selvom 12 trækker lidt ned i forhold til gennemsnittet for tidligere eksamensprojekter vi har haft, som alle har fået 13 .
PLUG: If you are interested in our PCIe x1 IP core for FPGA, look here: en.axcon.dk/products/pcie-fpga-core
Det betyder at vi nu både kan demonstrere en Linux driver og en Windows driver til den effektive x1 PCIe FPGA core, som er udviklet så den passer optimalt til mange af de systemer vi ser i dansk elektronikindustri. Systemer, hvor man kender hele systemet og vælger delkomponenter med omhu. Hvor kvalitet og sikkerhed for løsningen er vigtige parametre.
Vi giver kildeteksten med i de projekter vi laver med den PCIe core i. Det er der ingen andre der gør til den pris! Og det er synd. For vi ved alle at der ofte opstår en eller anden uforudset komplikation i ethvert udviklingsprojekt. Men der hvor det gør rigtig ondt – og tager lang tid – er når fejlsøgningen involverer lukket kode. For lukket kode betyder altid at der skal en større diskussion til med endnu en leverandør, som ofte aldeles ikke syntes at der er fejl. Eller at det er værd at bruge tid på at finde dine fejl.
Fordelen ved at få kildeteksten til de IP cores, som indgår i dit produkt, er en hel anderledes kontrol over produktet. Det giver langt større uafhængighed af leverandørers ønsker, vilje og planer.