Einstein: ikke en aprilsnar!

Her forklarer vi i bedste pædagogiske og let humoristiske stil om et fantastisk projekt, som ESA kalder LISA. Og straks får vi at vide, at det er en aprilsnar… hvor får i den idé fra?

Det er skam sandt. Axcon skal i samarbejde med Albert Einstein Instituttet og DTU Space levere en prototype til en helt afsindig præcis laser afstandsmåler. Det er fuldstændig korrekt – og samtidig næsten ubegribelig, at det overhoved er teknisk muligt. Og I er skam inviteret til en reception på kontoret i den anledning.

LISA missionen er populært forklaret på Albert Einstein Instituttets hjemmeside, bla. med den her video som illustrerer, hvordan man forestiller sig, at de tre satellitter bliver skudt op, og placerer sig i en trekant med 5 mio km kantlængde.

Videoen viser også, hvordan der inde i hver satellit er en terning, som svæver frit i rummet. Med satellitten udenom, men uden at røre. Meget kort beskrevet så består hver kant i trekanten i sig selv af tre stræk, som måles med hver sin laser. Afstanden fra terning til satellit, afstanden mellem de to satellitter (5 mio km +/- 60.000 km) og afstanden fra den anden satellit til dens terning.

3 x 3 afstande

Hele pointen er at måle disse tre afstande med et meget sindrigt system af optik og matematiske korrektioner for alle mulige målefejl, så man kommer ned på ~10 pico meter opløsning. Det nuværende projekt handler om at eftervise princippet på jorden for sådan en strækning, hvilket selvfølgelig er en voldsom simplificering, men stadig noget af en bedrift.

Takket være mange års forskning på Albert Einstein Instituttet er der efterhånden ganske godt styr på, hvordan det skal gøres, men der ligger stadig meget arbejde i at gøre det demonstrerbart i en praktisk opstilling, der kan danne udgangspunkt for en flight-ready model. Vi er altså stadig i en tidlig fase af projektet.

Ekstrem optisk dæmpning

Man ser også i videoen, hvordan nogle pænt store teleskoper benyttes som linser til det optiske system, hvor sådan en super tynd laserstråle ude i en afstand af 5 mio km alligevel bliver spredt ud over en kæmpe cirkel. Der er en ekstrem dæmpning af det optiske signal. Og for at det ikke skal blive for kedeligt, så skal laserstrålerne mellem satellitterne samtidig benyttes til datakommunikation. Der er udfordringer nok i sådan et projekt.

Hvad skal vi med det?

Om gravitationsbølger nogensinde kommer til at have en praktisk betydning for os dødelige, aner vi ikke meget om, men der er selvfølgelig lidt mere i projektet end blot at sætte hak ved en endnu ikke direkte målt forudsigelse fra den gode Einstein. Det forventes, at sådan et sæt af satellitter kan bruges til at observere store begivenheder i verdensrummet (eksplosioner af supernovaer osv.) og på den måde give astronomerne et nyt øje ude i rummet.

Projektet har lang vej igen. Der tales om opsendelse en gang i 2020 – måske realistisk først omkring 2025. Og en nylig udtalelse fra NASA åbner for tvivl om projektet, da det viser sig, at NASA ikke helt har budget til at yde sin del til alle de projekter ESA og NASA samarbejder om. Vi tager disse spekulationer helt roligt. Space projekter er lange af natur – og de opnåede resultater kan bruges i flere sammenhænge.

Reception

Vi holder en reception her fredag den 15/4 kl 15:30, hvor vi kan fejre at sådan et ekstraordinært spændende projekt er kommet til Danmark. Du skal lige melde dig til i kommentarerne herunder, så vi ved at du kommer. Der bliver serveret lidt tysk øl, og vi har også lovet terninger til Mayer… Så det skal vi nok sørge for også.

Kategori: Nyheder
Meta: ping/trackback | RSS 2.0