FPGA – En uopdaget konkurrenceparameter?

tors jul 12, 2007 (Anders Enggaard)

Danske virksomheder står med et teknologisk guldæg i hånden. Men ved de det? Teknologisk Institut og Axcon har derfor sat sig for at afdække, om danske virksomheder nu også er klar til at indløse potentialet i FPGA’er og hvor eventuelle barrierer ligger. Nu kan I selv hjælpe med at give svaret.

FPGA undersøgelse - Axcon og Teknologisk Institut

”FPGA er bestemt ikke en helt ny teknologi, men faldende priser, højere ydelse samt nye udviklingsmetoder åbner en verden af muligheder for fleksibilitet, opdatering, kopisikring og meget mere”, udtaler Bent Bilstrup, Teknologisk Institut.

Som et eksempel kan vi nævne, at Gartner Group anslår, at antallet af design-starts for FPGA’er med én eller flere indbyggede CPU’er vil være 10-13 gange flere i 2010 end med traditionelle ASIC designs. Det er voldsomt interessant for danske virksomheder, der typisk konkurrerer mere på innovation, fleksibilitet og hurtig produktudvikling end på lav pris og volumen. Det er interessant, fordi vi her ser en teknologi-trend ramme en markeds-trend præcis dér, hvor danske virksomheder typisk har deres største potentialer og udviklingsmuligheder.

Mon du er enig I disse betragtninger? Eller har du andre vinkler på brugen af FPGA’er?

Det danske elektronik-magasin Elektronik & Data har i nummer 11/2007 en fin artikel med konklusionerne.

Hvad mener du?